Raku er ikke et materiale, men en gammel japansk brændingsteknik, hvor ler-emnet brændes i en noget hårdhændet proces med chokafkøling, der får glasuren til at krakelere, og reducering af leret, så det bliver helt sort.
Noget af det pragtfulde ved raku er, at man aldrig helt kan styre brændingsprocessen, og at glasurens farver og krakeleringer derfor er relativt uforudsigelige. Rakuglasurer indeholder ofte metaller, der springer i sølv- og kobberglans og giver ekstra liv til krukker og skulpturer.
En rakubrænding er som et eventyr, hvor ingen kender slutningen.
Læs evt. mere om raku her: da.wikipedia.org/wiki/Raku
Rakuteknikken har jeg lært på den lokale billedskole: www.herlevbilledskole.dk,
på rakukursus hos Ine og Ed Knops, Rakuvaria, en.rakuvaria.com,
samt ved at se et utal af Youtube-videoer, læse bøger og eksperimentere i baghaven.
Det er en utroligt betagende proces....
Senest er jeg blevet optaget, af det der kaldes 'saggar firing', hvor skulpturen under brænding er pakket ind i f.eks.sølvpapir, og hvor farverne opnås med saltopløsninger, kobbertråd og andre materialer, som kan afgive farve til leret.
Læs evt mere om saggarteknikken her:
Mit arbejde med leret giver andre udtryksmæssige muligheder, og jeg nyder at lade hænder og ler finde en rytme der munder ud i bløde organiske former.
Alle mine værker er håndmodellerede, og enten raku eller saggar brændt.
Herunder ser du eksempler på mine keramiske skulpturer. Prismæssigt ligger de mellem kr. 500 og kr. 1500.
Hvis du gerne vil prøve kræfter med håndmodellering, så find et par stykker mere og giv mig et ring.
Du kan også følge med i hvad jeg laver via min Instagram-profil malenebonnemeyer.
Globe (hængende urtepotte)
Diameter 10 cm
Organisk form
Størrelse; 15x15x15 cm
Organisk form
Størrelse: 7x12x13 cm
Organisk form
Størrelse: 15x18x20 cm
'Attitude'
Størrelse: 6x8x9 cm
'Weight'
Størrelse: 5x10x10 cm
Skulpturel krukke
Højde: 13 cm
Skulpturel krukke
Højde: 9,5 cm
Høne med æg
Højde: 25,5 cm
Skulptur - organiske former
Højde: 10 cm
Skulptur - organiske former
Højde: 10 cm
Hemmelighedskrukke
Diameter: 11 cm
Krukke med kant
Højde: 13,5 cm